Vi er landet

Vi er landet på mangofarmen – og virkeligheden fulgte med

Der er noget helt særligt ved endelig at kunne sige: Nu er vi her.
Efter måneder – ja år – med planer, drømme, beslutninger og store livsvalg, er vi landet på vores mangofarm i det sydlige Spanien.

Men lad os sige det, som det er.
Virkeligheden fulgte med. Ufiltreret.

Første blik – og andet blik

Ved første øjekast var det hele, som vi havde forestillet os:
Mango­træer så langt øjet rækker ( eller næsten ) , ro, plads og følelsen af at være landet det rigtige sted i livet.

Ved andet blik… begyndte detaljerne at dukke op.

Der var flere mus og rotter, end vi overhovedet kunne have forestillet os. Ikke bare et par stykker – men et helt lille økosystem, som tydeligvis har haft frit spil, mens grunden har stået ubeboet.

Operation: Rotter væk

Vi er derfor officielt gået i gang med Operation: Rotter væk fra vores land.

Og ja – vi er realistiske.
For sandheden er, at rotter elsker mangofarme. Især når nedfaldsfrugten ligger og gærer på jorden og udvikler alkohol. En lille brandert midt i naturens buffet – det er åbenbart svært at konkurrere med.

Vi rydder op. Vi ændrer forholdene. Vi gør, hvad vi kan.
Men vi ved også, at naturen ikke forhandles med – den samarbejdes med.

Jul, nytår og sygdom midt i det hele

Midt i det hele har vi holdt både jul og nytår her på farmen.
Stille. Anderledes. Nede i tempo.

Og så blev vi syge.
Ikke dramatisk – men nok til, at alt blev sat lidt på pause. Nogle gange er kroppen klogere end planerne.

Så vi har ventet. På energi. På kræfter. På bedre vejr.

Når fundamentet ikke er helt lige

Som om det ikke var nok, viste soklen sig at være mere skæv, end vi først havde set.
Ikke noget, man opdager på en solrig dag med store drømme – men noget, der kræver justering, ekstra arbejde og tålmodighed.

Sådan er det ofte:
De ting, der skal bære drømmene, bliver først rigtig synlige, når man begynder at bygge.

Vind, tag og små domæner

Lige nu håber vi mest af alt på vindstille dage, så vi kan få taget på udekøkkenet.
Det er sådan et projekt, der lyder simpelt – indtil man står midt i det.

Og ja…
Siff har også sit lille domæne, der skal formes, bygges og have sin plads i alt det her. For livet stopper jo ikke, bare fordi man bygger nyt.

Vi er her – og vi bliver

Selvom der er mere at få styr på, end vi så ved første blik, føles det stadig rigtigt.
Måske netop derfor.

For dette liv handler ikke om perfektion.
Det handler om at være til stede i det, der er. Også når det er skævt, mudret, blæsende – og fyldt med rotter, der er lidt for glade for gærede mangoer.

Vi er landet.
Og nu begynder det virkelige arbejde – og det virkelige liv.