english version below

Vi valgte det simple liv – og fandt endelig hjem

Der har altid været noget i mig, der ikke kunne blive stående ét sted for længe.
Ikke fordi jeg flygtede – men fordi jeg lyttede.

Jeg har altid været nomade af sind.
Selv da jeg boede i “rigtige” huse med rigtige køkkener, brugte jeg dem næsten aldrig. Jeg kunne mærke det i kroppen: vægge kvæler mig lidt. Jeg laver hellere mad udenfor. På grillen. Over bål. Med jord under fødderne og himlen over hovedet. Det føles mere rigtigt. Mere levende.

Michael derimod kom fra et liv, hvor arbejdet fyldte alt.
I Danmark arbejdede han så hårdt, at kroppen til sidst begyndte at sige fra. Lange dage. Ansvar. Pligter. Et tempo, der langsomt æder det, der egentlig betyder noget. Minder. Nærvær. Liv.

Vi mødte hinanden sent i livet.
Og måske var det netop derfor, vi turde være ærlige fra starten.

Vi sagde det højt, før det blev for sent:
Hvis vi skal leve resten af vores liv sammen, skal det være med tid.
Tid til hinanden. Tid til oplevelser. Tid til at udleve drømme.

For fem år siden flyttede vi til Spanien.
Vi troede dengang, at det i sig selv var svaret. Men sandheden er, at man godt kan flytte land – og stadig være på afveje. Vi prøvede at passe ind i noget, der lignede et “normalt liv”, bare med mere sol. Det fungerede ikke.

Noget manglede stadig.

I dag kan vi mærke det tydeligt:
Nu er vi på rette spor.

Vi lever simpelt. Ikke perfekt. Simpelt.
Med solstrøm. Vand fra egen brønd. Økologiske mangoer. Hunde der snuser i græsset, som om de har al tid i verden – og måske minder os om, at det har vi også, hvis vi vælger det.

Ja, der er mus, vi prøver at holde fra døren.
Ja, der er udfordringer.
Men der er også noget langt vigtigere: ro.

Vi måler ikke længere succes i tempo, men i minder.
I stille morgener. I mad lavet udenfor. I grin. I planer om nye ture i vores camper, når vi igen drager gennem Europa – ikke for at nå noget, men for at opleve.

Dette liv er ikke uden kompromiser.
Men det er fyldt med mening.

Og hvis du sidder og læser med en lille uro i kroppen – en længsel – så vil vi sige én ting til dig:

Det er ikke for sent.
Det bliver aldrig nemt.
Men det kan blive rigtigt.

We Chose a Simpler Life – and Finally Came Home

There has always been something in me that couldn’t stay in one place for too long.
Not because I was running away — but because I was listening.

I’ve always been a nomad at heart.
Even when I lived in proper houses with proper kitchens, I barely used them. My body knew it before my mind did: walls restrict me. I prefer cooking outside. On a grill. Over a fire. With the ground beneath my feet and the sky above my head. That’s where I feel alive.

Michael came from a very different place.
In Denmark, he worked relentlessly. Long days. Big responsibilities. A pace that slowly drains the joy from life. Until one day, the body starts whispering — and then shouting — that something has to change.

We met later in life.
And maybe that’s why we dared to be honest from the beginning.

We said it out loud before it was too late:
If we’re going to live the rest of our lives together, it has to include time.
Time for each other. Time to create memories. Time to live our dreams.

Five years ago, we moved to Spain.
At the time, we thought the move itself was the answer. But you can change countries and still lose your way. We tried fitting into a version of “normal life” — just with more sunshine. It didn’t work.

Something was still missing.

Today, we feel it clearly:
We’re finally on the right path.

We live simply. Not perfectly. Simply.
With solar power. Water from our own well. Organic mangoes growing around us. Dogs sniffing the grass as if time doesn’t exist — maybe reminding us that it doesn’t have to.

Yes, there are mice we try to keep out.
Yes, there are challenges.
But there is also something far more valuable: peace.

We no longer measure success by speed, but by moments.
Quiet mornings. Cooking outside. Laughter. And plans for new journeys in our camper as we travel through Europe again — not to achieve something, but to experience life.

This life isn’t free of compromises.
But it is full of meaning.

And if you’re reading this with a quiet longing in your chest — a feeling you can’t quite ignore — we want to tell you this:

It’s not too late.
It won’t be easy.
But it can be true to you.